Velkommen
VELKOMMEN
Kære famile og venner hjertelig velkommen til Talay Tara, hvor vi håber I vil nyde vores dejlige hus
Tag jer tid til at slappe af her på taget ved poolen og ved stranden.
I kan nyde freden her og naturen i nationalparken, snyd jer ikke for de oplevelser der er lige rundt om hjørnet.
Nede ved stranden vil I finde en stribe restauranter nogle internationale og andre mere lokale, snyd ikke jer selv for at prøve de mere lokale af slagsen.
I Hua Hin der ligger ca.40 kilometer herfra, finder I masser af restauranter, forretninger og markeder. Snyd ikke jer selv for at tage derind flere gange. I kan tage taxi eller Shuttle-bus, der kører til Pranburi og Hua Hin (turen på scooter tager ca. en time)
Endnu en gang velkommen.
Anja, Lotte, Bent og Steen
Ankomst til Talay Tara
Ankomst til Talay Tara
Vi bor i klynge D – hus D5-6.
I skal gå ned af stien, huset ligger sidst, af de huse der ligger på række når i går op af stien.
Ved gangen står der skilte med angivelse af husnumre, er skal bl.a. stå D5-6
De er et lille skilt på indgangssøjlerne, hvor der står D5-6.
Spørg evt chaufføren, hvor D5-6 er, så kommer I op ad den rigtige gang.
Servicekontor i huset til venstre ved indkørslen.
Servicekontoret ligger på venstre side når man kører ind i Talay Tara - her kan I leje motorcykler, ATV'er, golfkøller, biler og cykler, få vasket tøj, gjort huset rent, bestille taxi, Tuk Tuk, massage og ture og købe grillkul.
Priserne er måske lidt højere, men så er I også bedre sikret
Transport til Bangkok og lufthavn
Vi kan meget anbefale at I bestiller transport gennem Servicecentret i Talay Tara, når I skal til Bangkok, så er I sikre på at komme frem til det rigtige sted. Det er lettest hvis vi bestiller for jer.
Telefon i Thailand
Det er meget billigt at ringe i Thailand - også til Danmark. Hvis I ringer fra et taletidskort, er det ikke dyrere end at ringe internt i Danmark.
Sidst vi regnede på det, kostede det ca. 20 øre pr. minut at ringe fra et taletidskort i Thailand til en fastnettelefon i Danmark.
Det er lettest hvis I i lufthaven (når I er kommet ud fra tolden) køber et taletidskort. Det fås for 199 Bath, hvor der er incl. 100 Bath taletid. I kan købe
optankning i alle 7-eleven butikker (det vrimler med dem i Hua Hin). Hvis I ikke får købt i lufthavnen, kan de købes i 7-eleven butikkerne.
Indkøb
Indkøb
Der er et mindre supermarked i Talay Tara, det findes i tilknytning til restauranten.
Det er muligt at købe ind i mindre omfang i de små forretninger, der ligger langs stranden.
der er en købmand og en 7-eleven oppe ved hovedvejen.
Til jeres første store indkøb og måske suppleringskøb, vil vi anbefale at handle ind i Tesco Lotus (som Bilka), der ligger i Pranburi. Her kan I få næsten alt. En anden mulighed er også at købe Stort ind i Hua Hin, her ligger i øvrigt også en Tesco Lotus.
Der findes hæveautomater i Tesco Lotus (Tesco Lotus har åbent til kl. 21.00 hver dag)
Bemærk: man kan ikke købe øl og spiritus i tidsrummet 14.00 - 17.00
I kører forbi Tesco Lotus på vej til Talay Tara (ca. 18 km. før)
Se i øvrigt placering på kortet
Tesco Lotus i Hua Hin (findes i Village Marked i Hua Hin) har et større udvalg af vesteuropæisk ost og pålæg end Tesco Lotus i Pranburi (også billig takeaway sushi).
Der er et supermarked i Hua Hin med meget vestlige varer. Det ligger i Villa Marked. det ligger 200 m fra centrum.
Få eventuelt chaufføren til at lave et kort stop ved Tesco Lotus i Pranburi og køb det vigtigste f.eks. Øl. Vand, mælk m.v. - I kører lige forbi (18 km. Før ankomst) - giv evt. chaufføren lidt drikke penge, for at han holder og venter.
Skrædder
Vi har nu fået er skrædder ned ved stranden. I skal sandsynligvis forhandle den foreslåede pris ned. I skal dog være opmærksom på at pris og kvalitet hænger sammen - i denne sammenhæng er det forskelle i kvaliteten på stoffet, der er gør prisforskellene, så prisen afhænger af hvilket stof der skal benyttes.
Her er vejledende priser fra Hua Hin - der er tale om frapriser (som der annonceres med) og hvis man ønsker en ordentlig kvalitet skal man betale en højere pris (særligt ved jakkesæt) måske op mod det dobbelte for et godt jakkesæt i rigtig god kvalitet. (jakkesæt 2800 bath, jakke 2000 bath, bukser 700 bath, skjorte 500 bath, kjole 1800 bath, nederdel 700 bath, frakke 4800 bath)
Jeg betaler fx. normalt i Hua Hin for bedste kvalitet: bukser cashmere uld 1500 thb, skjorte 1000 thb, jakkesæt cashmere uld 6000 thb.
Sørg for at der er god tid - så tøjet kan prøves flere gange (beregn mindst 1 uge)
Morgenmad
Hvis I gerne vil have morgenmad, I ikke selv laver - f.eks. den første dag (før I har købt ind) eller den sidste dag - er en mulighed, at gå ned på restauranten der ligger i Talay Tara, her er der mulighed for at få morgenmad fra ca. 150 bath.
Dolphin Bay Resort, hvor de serverer morgenmad til kl. 10.00. Prisen er ca. 150 bath. Gå ned til vandet - drej til højre - Dolphin Bay Resort ligger ca. 200 m længere fremme
Aircondition
Der er aircondition i alle værelser (der ligger brugervejledning i soveværelserne).
Når I skal have aircondition tændt - er det vores erfaring, at det er meget behageligt at sætte temperaturen på 25 - 26 grader og på ECONO (= automatisk styring). Pas på med for lav temperatur, det kan blive koldt i løbet af natten, og det er surt at blive forkølet.
I soveværelset er det en god ide at sætte udblæsningsretningen op langs loftet - så I ikke får træk mens i sover.
Sæt alle airconditions på ECONO - se symbolet på fjernbetjeningen og displayet på fjernbetjeningen (der ligger en vejledning i soveværelserne).
I huset
Rygning
Vores hus er et ikke-ryger hus, men I er meget velkommen til at ryge på terrasse og tagterrassen - der findes askebægere.
Trådløst internet
Der er frit trådløst internet i huset
Miniovn
Vær opmærksom på ikke at lægge noget oven på ovnen - den bliver meget varm.
Der er rugbrødsform og håndmixer, hvis I ønsker at bage rugbrød.
Gær kan købes i Tesco Lotus i en flaske (ej på køl) grøn etiket med blåt bånd med navnet: PERFECT – instant yeast for baking (1 tske = 10 g.)
Kaffe
Der er
· kaffemaskine - kaffefilter 4
· Bodum stempelkande
· Nespresso kaffemaskine - (alm. små nespresso kapsler)
· Termokande og filtertragt - kaffefilter 4
I kan få kaffe i Tesco Lotus (dog ikke helt som i Danmark), men det er ikke lykkedes os at finde kaffefiltre, så det er en god ide at have kaffefiltre med hjemmefra - det er ikke aktuelt foreløbigt, der er rigeligt i huset.
Kaffe, te, ris, spiritus, flødepulver, fyrfadslys m.v.
Hvis der er efterladt kaffe, te, ris, spiritus, flødepulver, fyrfadslys m.v., er I velkommen til at bruge dette - I er selvfølgelig også velkommen til at efterlade til de kommende.
Hvis der er noget der ser for gammelt eller ulækkert ud - så smid det endelig ud.
Vasketøj
Det er muligt at få vasket tøj i servicecentret - normalt er tøjet færdig to dage efter det er afleveret - det bliver afleveret i huset.
Rengøring
I skal ikke foretage slutrengøring - I skal blot foretage alm. oprydning og sørge for at skrald kommer i affaldsspandene.
Hvis I synes der skal gøre rent under jeres ophold, kan I bestille rengøring i Servicecentret eller benytte "redskaberne" der er placeret i skabene på toilettet og i et af køkkenskabene.
Der er også sprøjtemidler mod myrer m.v. i køkkenskabet.
Sengetøj
Der er sengetøj i huset, som I kan benytte. I skal blot sørge for at det bliver vasket efter brug - det ligger i skabet på toilettet.
Sengetøjet ligger:
· Dynebetræk, lagner og hovedpuder ligger i skabet på toilettet
· Dyner ligger i skabet ved udgangen til terrassen
· Hovedpuder ligger i soveværelserne
· Sengetøj til sovesofaer ligger i kufferter med skilte i det ene soveværelse
Hvis I har brugt sengetøj, skal I blot aflevere det til vask i servicecentret ved afrejse, betale for vasken - så afleverer de det vaskede sengetøj i huset efter et par dage.
NB rent sengetøj og håndklæder kan ligge i poser der er kommet tilbage fra vask - f.eks. i klædeskabet.
Håndklæder
Der er håndklæder i huset, som I kan benytte. I skal blot sørge for at de bliver vasket efter brug.
Håndklæder ligger i skabet på toilettet
Hvis I har brugt håndklæder, skal I blot aflevere dem til vask i servicecentret ved afrejser, betale for vasken - så afleverer de det vaskede håndklæder i huset efter et par dage.
diverse oplysninger
Møbler på den overdækkede terrasse
Der står normalt 4 stole og et lille bord (der står
2 ekstra i pumpehuset på tagterrasen)
Inden I rejser beder vi jer at sætte bord og stole ind i stuen (aftal ikke
andet med personalet) dette er af hensyn til rust og at de eller bliver benyttet af andre.
Hynder til stolene ligger i skabet ved
udgangen til terrassen.
Nøgler til soveværelserne - hvis de bliver låst ved en fejltagelse
Der hænger nøgler til soveværelserne på køleskabet - det er vigtigt at de bliver hængende der - hvis døren ved en fejltagelse bliver låst (hvis knappen er trykket ind og døren
smækker), så det er muligt at kunne låse sig ind i soveværelset.
TV og DVD
Der er TV og DVD.
Se instruktion i den hvide mappe
Barnestol og ekstraseng
Det er muligt at leje en barnestol eller ekstraseng i Servicecentret.
Jacuzzi
Jacuzzien tændes og slukkes på kontakten, der sidder i pumpehuset på tagterrassen - Jacuzzien bliver efterprøvet hver
morgen af personalet. Opstår der problemer, så kontakt servicecentret
Sluk for Jacuzzien når I ikke bruger den
Møbler
på tagterrassen
Der er et bord, 1 topersoners sofaer, 2 træstole, 4 solsenge og en grill (2 ekstra stole i pumpehuset) Der er hynder i Pumpehuset.
Blomster
I må meget gerne vande vores blomster på tagterrassen (hvis de trænger og personalet glemmer at vande - der er vandslange i (pumpehuset), og ligeledes
orkidéer på terrassen og ved hoveddøren.
Tidsforskel
Tiden i Thailand
er + 6 timer (når kl. i Danmark er 12, er kl. 18 i Thailand), + 5 timer når vi har sommertid i Danmark.
Hæveautomater
Det vrimler med hæveautomater i Hua Hin og der er også hæveautomater i Tesco Lotus
Transport til Hua Hin
I kan bestille transport i Servicecentret.
Turen på scooter tager ca. En time.
Motorcykler / scooter
Det kan absolut anbefales at leje scooter. Det
er en rigtig god måde at komme rundt i området på, hvor man samtidig bliver afkølet at luften, når man kører.
Der er muligt at leje scootere både i Servicecentret.
Det er en rigtig god måde at komme rundt på
i området og få set nogle af de ting der er i området - måske til at handle ind i Pranburi eller Hua Hin.
Prisen
ligger på 150 - 250 bath pr. dag afhængig af hvor den lejes, sæson og hvor længe - husk at få styrthjelm med (det er påbudt at føreren skal have hjelm på).
Der sælges også benzin i Servicecentret i Talay Tara.
Der
er også kommet en benzinstander ned på stranden – ca. 100 m. før Dolphin Bay Hotel – rød stander ved ”kiosken”
Scootere skal parkeres på parkeringspladserne - de må ikke tages med op til huset.
Cykler
Der er 2 cykler i huset, som I er velkomne til at låne.
Husk at låse cyklerne i pumpehuset, inden i rejser.
Cykler kan også lejes i Servicecentret.
Massage
I kan få massage nede ved stranden eller vælge at bestille massagen hjemme i huset - det bestilles i servicecentret - Prisen for 1 times massage ligger på omkring 300 bath.
Restauranter
Stranden og restauranter
Talay Tara
Der er opført en restaurant Ram Ruay i Talay Tara, her kan man få morgenmad, frokost og aftensmad – det er også muligt at få takeaway og cocktails m.v.
Det er i øvrigt rigtig god mad der serveres i restauranten.
Det er også stedet, hvis I får en ubærlig trang til dansk mad, her fås smørrebrød og danske retter.
Der er også et lille supermarked i tilknytning til restauranten.
Stranden
Sådan kommer I ned til stranden:
Når I kommer ud fra Talay Tara – ved vagthuset – går I til venstre ned af vejen – 400 meter – så er I nede på stranden. Der er flest restauranter hvis I går til højre når I har nået til stranden.
Det er vores erfaring at stranden er bedst ud for Dolphin Bay Resort
Så er der også let adgang til forfriskninger
Omkring i Sam Roi Yod
Udflugter - turer
Bemærk at der findes to slags udflugter/ture. Der er almindelige ture hvor der er chauffør og guide, hvor man normalt betaler pr. person. Der er også ture, hvor der ikke er en guide med - der er tale om transport til stedet med chauffør og man betaler normalt en pris for bilen.
Servicecentret
Servicecentret tilbyder også turer og udflugter - kontakt dem
Fresh water marsh
ca. 3 - 5 km fra Talay Tara - nemt på scooter - se kortet.
Det er et 28 km2 stort område i Sam Roi Yod med stillestående vand hele året ca. 1,5 meter dybt. Kendt for sine lotus blomster og dyreliv bestående af fugle og mindre pattedyr.
En sejltur på 1 time med en Ranger koster 100 bath
Tiger Tempel
Hvis I vil have en oplevelse af de helt store - og er villig til at køre i bil i 3 timer hver vej - så tag en tur til Tiger Templet, der kombineres med River Kwai, det flydende marked eller elefantridning.
I vil møde mange tigre, både små og store, I kommer til at gå sammen med dem, I får mulighed for at klappe mange af dem, Hvis der er unger, får i også mulighed for at "lege med dem"
Sejltur til Monkey Island
Lige ud for standen ligger Monkey Island - hvor der er aber, der går på stranden og fanger krabber. Det er muligt at få arrangeret sejltur med lokal fisker til øen - prisen ligger omkring 500 -700 bath for båd 8 personer.
Vingårdstur (1 times kørsel)
Hua Hin Vineyard laver udemærket vin. Det smager faktisk rigtig godt.
Det er muligt at få arrangeret en tur derud. Man sidder på terrasen og smager på vin og spiser tapas - meget lækkert men ikke til priser som på stranden. Det er også en gratis guidet rundvisning på vingården.
Tuk tuk tur i Sam Roi Yod
Prøv en tur i tuk tuk i Sam Roi Yod, her et det bl.a. Muligt at se 2 meget store klippehuler (de ligger højt oppe - mange trin op - husk vand), besøgscenter, bådture, rejefarme.
Tur til Outlet i Cha Am
Tag en tur til Outlettet i Cha Am (ca. 65 km) her er dermnasser af mærkevarer at få - også i størrelser til danskere.
Typiske ture med guide
· River Kwai - broen over floden Kwai
· Kano-ture og snorkling
· Bangkok
· Vandfaldsture
· Elefantridning
· Flydende marked
· Sam Roi Yod - nationalpark
· Junglesafari
Rejsebureau (danskejet) med hjemmeside på dansk :
Tuk Tours
33/3 Poonsuk Rd. Hua Hin
Phrachuapkhirikhan 77110
Thailand
Telefon: +66 32 51 42 81
Fax: +66 32 51 42 91
E-mail: info@tuktours.dk
Åbningstider: Alle dage 10 til 19 (04 til 13 dansk tid) undtaget søndag
Servicecentret
Servicecentret arrangerer også turer. Der er også muligt at få sammensat det Imåtte ønske.
Natmarked I Hua Hin
Der er to natmarkeder i Hua Hin - se på kort over Hua Hin (Night Market og Grand Market - weekend markedet).
Grand Market er kun åbent onsdag - søndag
Et godt råd - prøv fodmassage 30 min for 100 bath - det er himmelsk efter en hel dag i varmen - det fås på det store natmarked (Grand Market) der ligger ud til hovedvejen i Hua Hin (på højre side mod Sam Roi Yod).
Inventar
INVENTARLISTE
Stue
· Velkomstbog
· 2 velkomst bøger om Talay Tara, Servicecentret og restaurant
· Sovesofa 140 x 190 cm
· 32" fladskærms TV
· TV-bord
· DVD
· Stereoanlæg m. CD og iPod
· Diverse DVD'ere
· Diverse CD'ere
· Diverse Romaner
· Gæstebog
· Bøger om Thailand
· Spillekort
· Førstehjælp-kit
· Lygte
· Kikkert
· Strygejern
· 2 personers sofa med 2 puder
· 3 personers sofa
· Standerlampe
· Lænestol
· Stuebord
· Spisebord
· 7 Spisebordsstole
Soveværelse 1
· badeværelse med indendørs og udendørs bruser
· King size seng
· 2 sengeborde med lamper
· Toiletmøbel med spejl og stol
· Klædeskab og kommode
· TV / DVD
· 2 privat aflåste kister
Soveværelse 2
· badeværelse med indendørs og udendørs bruser
· King size seng
· 2 sengeborde med lamper
· Toiletmøbel med spejl og stol
· Klædeskab og kommode
· 2 luftmadrasser
· Sengetøj til sovesofa
· sikkerhedsboks
Køkken
· Ur
· Keramisk komfur
· Køleskab
· Emhætte
· Miniovn
· Brødrister
· Kaffemaskine - filter 4
· Vandkoger
· Termokande
· Bageforme til fx rugbrød
· håndmixer
· Bodum stempelkande
· Nespresso maskine til kapsler
· tekande
· 4 kraftige plast vinglas - til jacuzzi og pool
· 4 kraftige plast ølglas - til jacuzzi og pool
· Diverse andre plastglas - til jacuzzi og pool
· Service til 7 personer
· Skåle
· 6 vin/champangeglas
· 6 kaffekrus
· Bestik til 8 personer
· osteskærer
· Diverse knive og køkkenredskaber
· Gryder og pander
· Opvaskebalje og børste
· 2 Barstole
Toilet
· Rengøringsartikler
· Støvsuger
· Håndklæder og sengelinned
Overdækket terrasse
· bord
· 4 stole
Sengetøj m.v.
· dyner
· hovedpuder
· Lagen, dyne- og hovedpudebetræk til alle senge
· der er særligt sengetøj til sovesofaen
· badehåndklæder
· håndklæder
· Viskestykker og karklude
Tagterrasse
· Jacuzzi
· Grill (grillkul kan køber i servicecentret)
· Bord
· 1 topersoners sofa
· 4 træstole
· 2 ekstra stole i pumpehus
· 4 solsenge
· Solsejl / elefantfod / bambusstok
· 2 cykler , som I er velkomne til at låne.
Ændre venligst IKKE på indstillingerne - der er selvfølgelig ok at hæve og sænke sadlen.
Der er nøgle til cyklerne i huset - de hænger på køleskabet.
(cykelpumpe, cykeklygter, lappegrej m.v. I skuffen i stuen)
Husk at låse cyklerne i pumpehuset og rummet under trappen, inden i rejser.
Gode råd
15 gode råd hvis du rejser til Thailand
1. Tag skoene af, inden du går indenfor. Det gælder i folks huse og især i templer, men også i de fleste butikker. Fødderne betragtes som det laveste punkt på mennesket, så sid aldrig med fodsålerne mod et andet menneske og brug ikke fødderne til at pege med.
2. Undlad at råbe og skælde ud. Det er meget vigtigt, at man er venlig i sin almindelige omgang med thaier. At blive ophidset er ekstremt uhøfligt
og betyder i thaiøjne, at man taber ansigt og ikke har selvdisciplin. Thaier vil typisk reagere ved at smile eller grine forlegent. Deres buddhistiske baggrund betyder, at man ikke skal vise negative følelser, fordi det giver dårlig karma,
der påvirker ens skæbne negativt både nu og her, men også i fremtiden.
3. Tag tøj på! Det er stødende for thaifolk at se folk på offentlige steder med bar overkrop eller i bikini. Og undgå at være topløs på stranden. Der er mange, der gør det i de turistede områder,
og det kan godt være, at thaierne undskylder det med, at det bare er 'farang', men det gør ondt på dem.
4.
Tal aldrig nedsættende om buddhisme eller Buddha. Du skal vise Buddha og billeder af Buddha den allerhøjeste respekt.
5. Hav tålmodighed. Thaier forstår simpelthen ikke, hvorfor vesterlændinge altid stresser, har travlt og altid vil overholde tidspunkter helt præcist.
6. Ordet ’nej’ findes ikke på thai. Man siger ’mai chai’
i stedet, der betyder ’ikke ja’. Thaier vil for alt i verden undgå at skuffe folk eller gøre dem sure, så svaret vil næsten altid være ’ja’, hvis der er noget, de er usikre på eller ikke ved.
7. Bestik er ske og gaffel, ikke kniv. Udover på farangrestauranter, hvor knive
ofte udleveres. Spis ikke med gafflen, brug den til at øse maden op på skeen med. Det er normalt at dele flere retter mad, og der bruger man gafflen til at tage med.
8. Lad være med at klappe eller ae folk på hovedet. Ifølge theravada-buddhismen, der praktiseres i Thailand, er hovedet det øverste af
mennesket og dermed helligt.
9. Det er ok at holde i hånd, men specielt
ældre thaifolk bliver stødt over folk, der krammer og kysser offentligt.
10.
Den generelle politiske situation i Thailand betyder, at det ikke er klogt at blande sig i store offentlige forsamlinger. Hverken indendørs eller udendørs.
11. Pas på med at give hånd. I Bangkok er det ok, der er man vant til det, men i resten af landet skal man lade være med det.
12. Når nationalsangen afspilles på offentlige steder klokken 6 om morgenen og klokken 18 om aftenen, skal man huske at stå op. Er man
eksempelvis i biografen, er der en montage om kongen på cirka fem minutter, hvor man også SKAL stå op med hænderne ned langs siderne.
13. Brug helst højre hånd til at spise med. Den venstre bruger man til noget andet …
14. Husk at tage hat, kasket eller anden hovedbeklædning af under besøg i templer.
15. Pas på med rejser til det sydlige Thailand. Lige i øjeblikket er den politiske situation i det muslimske Sydthailand uafklaret. Der er
sprunget en del bomber de sidste år, og derfor skal man udvise den allerstørste forsigtighed. Lige nu skriver det danske udenrigsministerium på deres hjemmeside: »Udenrigsministeriet har gennem flere år frarådet alle ikke-nødvendige
rejser til og igennem de sydlige provinser (Songkhla, Narathiwat, Yala og Pattani)«.